4 grunde til hvorfor du aldrig må uploade fotos til Pexels

4 grunde til hvorfor du ALDRIG
må uploade fotos til Pexels

Når du bruger online medier til at fremme kendskabet, få mere eksponering og måske også salg til din virksomhed. Så er det vigtigt du kritisk laver en vurdering af hvilke betydning det har for dit brand og din webside – inden du går i gang.

Her er mine erfaringer med upload af fotos, som brugerne gratis kan downloade, Og bruge til næste alt.

Hvis du er en kunstner, fotograf, designer eller på anden måde selv laver dine egne fotos. Og søger muligheder for at øge din online tilstedeværelse. Så har du måske stødt på Pexels eller en af de andre platforme, der leverer gratis billeder til download for brugerne.

Pexels har mange besøgende, og hvis du uploader dine billeder får du potentielt en masse visninger og downloads. På denne måde vil du udvide din online tilstedeværelse og vokse dit brand. Og måske falder der også lidt salg af.

Hvis du overvejer at uploade nogle af dine billeder på Pexels, skal du læse denne artikel, inden du gør det. 

Den her artikel beskriver min oplevelse med en test, hvor jeg uploadede 3 billeder og holdt dem online på platformen i 18 måneder. I den periode fik jeg 1+ mio visninger og 20.000+ downloads. Billederne jeg brugte er taget fra nogle af mine abstrakte malerier.

Fremragende tænker du måske, det er en stor eksponering og en masse potentielle nye kunder. Men det gav mig en masse problemer og skadede i sidste ende mit brand voldsomt.

Hvad er Pexels?

Pexels er en online platform, hvor du kan downloade fotos gratis og anvende dem til de formål du gerne vil. Der er ganske få begrænsninger på hvad du ikke må. De vigtigste er at:

– du må ikke sælge de fotos du downloader.

– du må ikke uploade de downloadede fotos til andre platforme der tilbyder samme type service.

– du må ikke uploade de downloadede fotos til hjemmesider der tilbyder skærmbaggrunde.

– du må ikke sælge dem på fysiske produkter som lærredstryk, plakater eller t-shirts.

De tilgængelige fotos er uploadet til hjemmesiden af hobbyfolk og professionelle som eksempelvis fotografer, kunstnere og designere. Der gerne vil give andre mulighed for at bruge deres fotos, og på den måde få lidt eksponering af dem selv og deres egne hjemmesider.

Her er 4 grunde til hvorfor du aldrig må uploade fotos til Pexels

Du leder potentielle kunder ind på malware sider

For det første så bliver dine fotos brugt på mange tvivlsomme websteder. Der prøver at lokke oplysninger fra de besøgende på forskellige måder, f.eks. trojanske heste, malware eller vira. 

Personer der interesserer sig for det du laver er ofte nysgerrige, og søger informationer om dig mange forskellige steder online. Et af de steder mange bruger i dag er billedsøgning på Google. Når de søger på dit navn eller din hjemmeside, så har de mulighed for at gå ind på fanebladet “Billeder” og se de fotos der er lagt op af din kunst, dine fotos eller dine grafiske designs på forskellige hjemmesider. 

Hvis de klikker på de fotos du har lagt op på Pexels, fordi de synes, at din kunst er smuk, så risikere de i stedet at få malware installeret.

Det er ikke ligefrem noget, der styrker dit brand og får nye kunder til at købe hos dig.

Du mister placeringer i Google

For det andet – brugere, der downloader dine billeder, behøver ikke at bidrage dig. Men nogle af dem gør det og linker til dit websted. 

Det er en godt gestus, men for det meste har de ingen eller lavt placerede websteder. Og hvis du pludselig får 100+ links fra ingen eller lave placering af websteder, så vil det skade din placering i Google. Og dermed gør det vanskeligere at sælge dine egne produkter.

Dine fotos bliver misbrugt

For det tredje – dine billeder bliver misbrugt til formål, der ikke er tilladt i Pexels-licensen. 

Det er ikke tilladt at sælge uændrede kopier af et foto, f.eks. sælge det som et foto, plakat, tryk eller på et fysisk produkt uden at tilføje nogen værdi. 

Men der er mange der gør det alligevel. Nogle bevidst og andre fordi de ikke kender licensreglerne for at anvende de fotos de downloader.

Jeg har fundet 34 tilfælde af virksomheder, der ulovligt har benyttet mine billeder uændret i deres produkter. Jeg har fundet en virksomhed der bruger mine design i 179 af deres produkter. Og en anden virksomhed der har solgt over 1.500 stk af produkter med mine designs. Ingen af de 2 virksomheder har på noget tidspunkt henvendt sig til mig for at spørge hvad en licens koster. Og det  er produkter jeg selv laver, så det er ikke småpenge jeg er gået glip af.

For at bekæmpe disse krænkelser af min ophavsret, så har jeg været nød til at gå til retten for at få dem til at stoppe med at misbruge mine designs. Jeg har haft høje omkostninger til advokater mm, der hjalp mig med at stoppe dem. Og har endnu ingen erstatning modtaget, så det har været en meget dyr erfaring for mig.

Der er ingen hjælp at hente hos Pexels

For det fjerde – da virksomhederne krænkede mine ophavsrettigheder, har jeg kontaktet Pexels personale, for at få støtte og hjælp overfor dem der misbruger min copyright.

For at få den nødvendige dokumentation, jeg har brug for for at kunne føre sagerne ved retten. 

Men jeg har ikke fået nogen hjælp overhovedet. Pexels mener det er mit eget problem. Og det gør mine retssager betydeligt vanskeligere at føre og bevise.

 

Efter 18 måneder slettede jeg min konto hos Pexels. 

Og nu genopbygger jeg mit brand igen.

Læs artikler på bloggen:
Luk menu